søndag den 27. februar 2011

På besøg ved min kollega Brenda


Her er vi på besøg ved min kollega Brenda og hendes mor. Det var hyggeligt og igen har vi mærket hvor åbne og imødekommende colombianere er:)

onsdag den 23. februar 2011

Indtryk...

Synes dette billede skulle med da jeg synes det viser kultur.
Med kultur tænker jeg, at den ikke var gået i DK at 30 børn deler 12 madresser, 4 tæpper, ingen nattøj, sko på imens man sover mm. Dette er hverdag her og det fungerer godt.
På billedet kan man også se at de fleste børn har ens tøj på, dette er deres "skoleuniform", det er normalt her, at man har uniform på, mine kollegaer har det også.
Dette var lige lidt indtryk fra min hverdag og et lille indblik i kulturen.

mandag den 14. februar 2011

Første dag i praktik

Her er lidt billeder fra mit første møde med "Salas De Asilo" eller "Hogar Infantil Arco Iris" som betyder "Regnbuen Børnenes Hjem".
Jeg blev modtaget med åbne arme og med kollegaer der var meget smilende og glade for at jeg skal være ved dem.
Børnene er fra 6 mdr. til 5 år. Jeg skal være sammen med børnene fra 3-5 år. Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang i morgen.. dog er mine første 14 dage mest intro. 
    Min største udfordring er sproget og det bliver spændene at se hvordan den første tid bliver hvor jeg ikke forstår så meget:)










lørdag den 12. februar 2011

Ankomst til den store by:)

Ja så er vi ankommet til Bogota. Turen herned tog 34 timer men alt gik godt.. da vi kom ud af lufthavnen blev vi mødt af regn og torden og en mand der pludselig råbte Troels.. det var helt underligt.. men det viste sig at en dansker hernede fra - som vi har haft kontakt til igennem Troels skole, var kommet ud i lufthavnen for at hente os:)
Han fulgte os hen til vores lejlighed. Vi gik lidt rundt i området hvor vi bor - hvilket er et godt og trygt område. Vi tog med ham hjem og spiste aftensmad med hans kone og barn.. sikke en velkomst:)
I dag har vi været rundt på egen hånd og fundet mit praktik sted som heldigvis kun ligger 15 min væk.. det er bare skønt!
Det var lige lidt hernede fra den store by som ikke kan sammenlignes med noget jeg har set før, det er dog ikke nødvendigvis dårligt, bare anderledes end det man kender:)

torsdag den 3. februar 2011

Bloggens formål:)

Jeg har lavet denne blog for at berette om de kommende 5 mdr. som jeg skal tilbring i Bogota (Colombia).
Jeg er afsted som studerende fra Randers pædagog seminarium og dette er min 3. praktik.
Jeg skal i praktik i en institution med børn fra 2-17 år og jeg skal passe dem der er fra 2-5 år. Jeg glæder mig meget, men er også spændt på hvordan det bliver at komme til en helt ny kultur og opleve det pædagogiske arbejde på en ny og sikkert meget anderledes måde.
Afrejse fra København d. 10 februar og jeg starter i praktik d. 14 februar.
Jeg glæder mig til at fortælle hvad jeg oplever og vise billeder gennem det store eventyr:)