lørdag den 7. maj 2011


I Bogota fejre man alting:)
 Denne gang var der stor fest da det var Børnenes Dag!
Dagen stod på masser af dans, gaver og slik til børnene fra personalet. Det der også var meget specielt ved denne dag var  at børn og personale måtte komme uden uniformer på.

tirsdag den 29. marts 2011

Perspektiv på livet

Læste i dag på facebook, at der var mange der havde sagt nej til 1 voksen til 24 børn. Dette er jeg enig i, det er for lidt! Men men men.. her i Bogota får man sat det hele lidt i perspektiv. Her arbejder man i dagsinstitutioner fra 7-17.30 fra mandag - fredag og man er 1 voksen til 30 børn hele dagen. Det vil også sige, at man ikke har pause selvom ens arbejdsdagen er 10,5 time.
Det er ikke fordi jeg er tilhænger af at vi i DK skal have mindre personale, men jeg kan godt lide at jeg her får set at det kan fungere og hvordan det kan fungere! Selvom det er hårdt arbejde!! Colombianere er seje:)

fredag den 18. marts 2011

I dag er det drengenes dag og det er blevet fejret med dans og fest:)
Jeg kom til at sidde og reflektere over det med traditioner og jeg synes i starten at det var lidt sjovt sådan at fejre pigerne den ene dag og drengene en anden dag.. men så kom jeg til at sidde og tænke på en undervisning hvor vi snakkede om at nogle danske traditioner holder nogle ude af forskellige årsager. Men det her med at fejre ens køn er en måde at holde "fest" på og fejre hinanden uden der er nogle der skal tages fra, føle sig anderledes og eller måske udenfor.
Så en super dag med en god oplevelse af inklusion:)

lørdag den 12. marts 2011


Denne måned er det kvindernes måned og det er blevet fejret med stor stil med:
Modeshow af de 2 årige piger, kyskager, chokolade til pigerne og personalet og en medalje:)


Her er jeg ude og besøge den anden del af organisationen (SFO)

 Introducerede dem for stikbold som virkelig var et hit:)
Tak for en hyggelig eftermiddag!



onsdag den 2. marts 2011

Hårnet mm...

Her ses jeg med hårnet og mund ting:)
 Dette skal man have på for at opholde sig i rummet hvor børnene får mad.
Det lidt sjove er dog, at der ikke er noget personale der har den der mund ting for munden, men mere under hagen som ses på det nederste billed:)

søndag den 27. februar 2011

På besøg ved min kollega Brenda


Her er vi på besøg ved min kollega Brenda og hendes mor. Det var hyggeligt og igen har vi mærket hvor åbne og imødekommende colombianere er:)

onsdag den 23. februar 2011

Indtryk...

Synes dette billede skulle med da jeg synes det viser kultur.
Med kultur tænker jeg, at den ikke var gået i DK at 30 børn deler 12 madresser, 4 tæpper, ingen nattøj, sko på imens man sover mm. Dette er hverdag her og det fungerer godt.
På billedet kan man også se at de fleste børn har ens tøj på, dette er deres "skoleuniform", det er normalt her, at man har uniform på, mine kollegaer har det også.
Dette var lige lidt indtryk fra min hverdag og et lille indblik i kulturen.

mandag den 14. februar 2011

Første dag i praktik

Her er lidt billeder fra mit første møde med "Salas De Asilo" eller "Hogar Infantil Arco Iris" som betyder "Regnbuen Børnenes Hjem".
Jeg blev modtaget med åbne arme og med kollegaer der var meget smilende og glade for at jeg skal være ved dem.
Børnene er fra 6 mdr. til 5 år. Jeg skal være sammen med børnene fra 3-5 år. Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang i morgen.. dog er mine første 14 dage mest intro. 
    Min største udfordring er sproget og det bliver spændene at se hvordan den første tid bliver hvor jeg ikke forstår så meget:)










lørdag den 12. februar 2011

Ankomst til den store by:)

Ja så er vi ankommet til Bogota. Turen herned tog 34 timer men alt gik godt.. da vi kom ud af lufthavnen blev vi mødt af regn og torden og en mand der pludselig råbte Troels.. det var helt underligt.. men det viste sig at en dansker hernede fra - som vi har haft kontakt til igennem Troels skole, var kommet ud i lufthavnen for at hente os:)
Han fulgte os hen til vores lejlighed. Vi gik lidt rundt i området hvor vi bor - hvilket er et godt og trygt område. Vi tog med ham hjem og spiste aftensmad med hans kone og barn.. sikke en velkomst:)
I dag har vi været rundt på egen hånd og fundet mit praktik sted som heldigvis kun ligger 15 min væk.. det er bare skønt!
Det var lige lidt hernede fra den store by som ikke kan sammenlignes med noget jeg har set før, det er dog ikke nødvendigvis dårligt, bare anderledes end det man kender:)

torsdag den 3. februar 2011

Bloggens formål:)

Jeg har lavet denne blog for at berette om de kommende 5 mdr. som jeg skal tilbring i Bogota (Colombia).
Jeg er afsted som studerende fra Randers pædagog seminarium og dette er min 3. praktik.
Jeg skal i praktik i en institution med børn fra 2-17 år og jeg skal passe dem der er fra 2-5 år. Jeg glæder mig meget, men er også spændt på hvordan det bliver at komme til en helt ny kultur og opleve det pædagogiske arbejde på en ny og sikkert meget anderledes måde.
Afrejse fra København d. 10 februar og jeg starter i praktik d. 14 februar.
Jeg glæder mig til at fortælle hvad jeg oplever og vise billeder gennem det store eventyr:)